Vi søger administrativ koordinator med teknisk flair 

Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem planlægning og teknik? Og vil du brillere i en rolle, der er helt central for vores Supply Chain Management og resten af organisationen?


PJM er en innovativ automationsvirksomhed med 140+ medarbejdere – produktionsmedarbejdere såvel som højt specialiserede designteams. Du bliver en del af Fremstillingsværkstedet i vores supply chain-funktion. Her er vi i dag 7 engagerede kolleger, der tæller vores værkstedspersonale, lærlinge, svende og en administrativ kollega i indkøb.

Vi specialdesigner og bygger selv højteknologiske og fuldautomatiserede produktionsmaskiner til industrien og medico-/pharmabranchen. Det gør vi bl.a. for nogle af landets absolut største virksomheder som LEGO, Novo Nordisk, Coloplast, Convatec og Danfoss.

Du kan læse mere om os lige her >>

Hos os får du

  • chancen for at udvikle dig i en innovativ virksomhed – og få mere ansvar med tiden
  • dygtige og hjælpsomme kolleger, der udfordrer dig positivt på daglig basis
  • balance mellem arbejdsliv og fritid.

Du koordinerer og sætter retningen

Du får en varieret og central rolle i vores supply chain-funktion, hvor du bliver ansvarlig for at sikre, at produktion og logistik fungerer problemfrit. Vi samarbejder tæt i teamet, for vi lykkes bedst, når vi hjælpes ad.

Det betyder at du:

  • sikrer, at produktionsordrer og materialeflow følger tidsplanerne med grundig planlægning
  • håndterer kontakten til underleverandører og værkstedet for at sikre rettidige leveringer
  • vedligeholder ERP-data, dvs. du opdaterer og administrerer data om leveringsdatoer, kostpriser og lagerstatus (vi bruger Business Central)
  • yder support til logistik og kvalitet, hvor du bidrager til optimering af supply chain-processer
  • holder styr på kvalitetssystemer og dokumentation.

Med base i Fårevejle er vi tæt på offentlig transport, og du får attraktive ansættelsesvilkår med bl.a. pension, flekstid, kantineordning og sundhedsforsikring.


Du er administrativt stærk og har teknisk forståelse

Du har en struktureret og proaktiv tilgang til ansvar og opgaveløsning. Derudover er du serviceminded og god til at samarbejde med kollegaer i eget team og på tværs af organisationen.

Dertil forestiller vi os, at du:

  • har en solid teknisk forståelse
  • har erfaring med at arbejde med ERP-systemer
  • er erfaren bruger af MS Office – gerne superbruger
  • har et godt kendskab til og forståelse af 2D/3D-tegninger
  • taler og skriver dansk flydende og du kan kommunikere på engelsk på minimum et øvet niveau.

 

Er du vores nye kollega?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mark Kvanner på tel.: +45 7245 9607.

Ansøgning

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex. I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du søger stillingen gennem via QuickApply på Jobindex..

Ansøg nu på jobindex